Godt nyt for FCK omkring skader til Fischer og Stage
Hverken Viktor Fischer eller Jens Stage er kommet alvorligt til skade, melder FC København.
Viktor Fischer og Jens Stage er ikke kommet alvorligt til skade.
Det oplyser FC København, efter at de to spillere er blevet skannet ovenpå lørdagens kamp i Superligaen mod Silkeborg.
Fischer udgik under opvarmningen, mens Stage udgik med en knæskade undervejs i 4-2-sejren.
- Dagens undersøgelser gav heldigvis opløftende nyheder for begge, da ingen af dem er ramt af alvorlige skader.
- Det er endnu for tidligt at sige præcist, hvornår de er kampklar igen, skriver FCK på klubbens hjemmeside.
Den danske mesterklub møder torsdag Malmö FF på udebane i Europa Leagues gruppespil. Med søndagens udmelding er det uvist, om de to spillere bliver klar til den kamp.
FCK har været hårdt ramt af skader på det seneste. I øjeblikket er profiler som Jonas Wind, Nicolai Boilesen og målmand Sten Grytebust på skadeslisten, mens Dame N'Doye netop er blevet kampklar efter en skade.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned