Golden State tager anden sejr i træk i NBA-finaleserie
40 point af LeBron James var ikke nok for Cleveland Cavaliers i kamp fem mod Golden State Warriors.
Golden State Warriors er nu kun én sejr fra at vinde NBA-mesterskabet i basketball.
Natten til mandag dansk tid besejrede holdet Cleveland Cavaliers 104-94 og har dermed vundet tre ud af seriens første fem kampe. Der skal fire sejre til for at vinde mesterskabet.
Efter de første to quarters skilte kun et enkelt point de to hold, men i tredje quarter lagde Warriors afstand ved at øge føringen til seks point.
Selv om holdet brændte flere straffekast mod slutningen af kampen, udbyggede Warriors føringen i de afsluttende 15 minutter ved at lave 31 point mod Clevelands 22 point.
Hjemmeholdets Stephen Curry scorede 37 point, mens Clevelands LeBron James blev noteret for 40 point.
Cleveland skal nu vinde hjemmekampen på tirsdag for at holde live i håbet om NBA-titlen. Tager Golden State Warriors derimod sin tredje sejr i træk i serien, kan holdet fejre sit første mesterskab siden 1975.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned