Gravholt sagde selv stop
Mette Gravholt er fortid på det danske landshold. Foto: Anders Knudsen
Anders Knudsen
NFH's stregspiller er færdig på landsholdet. Men ifølge træner Klavs Bruun har hun heller ikke længere lysten.
Mette Gravholt har spillet sin sidste landskamp på det danske kvindelandshold i håndbold.
Landstræner Klavs Bruun Jørgensen bekræfter overfor Folketidende, at NFH's målfarlige stregspiller er færdig på landsholdet, efter at TV 2 lørdag afslørede, at hun var sat af.
- Mette er ikke længere en del af truppen, siger Klavs Bruun Jørgensen, inden han tilføjer:
- Mette ønskede heller ikke at fortsætte på landsholdet.
Klavs Bruun Jørgensen tog før NFH's opgør i fredags mod Ringkøbing kontakt til Mette Gravholt for at fortælle hende, at han ikke længere ville gøre brug af hende på landsholdet. Årsagen ønsker Klavs Bruun Jørgensen ikke at uddybe.
- Det bliver mellem Mette og mig, men jeg fokuserede mest på, at Mette ikke havde lyst til at fortsætte på landsholdet, fortæller Klavs Bruun Jørgensen.
Bruddet mellem landstræneren og Mette Gravholt hænger formentlig sammen med deres indbyrdes konflikt under VM-slutrunden i december 2015.
Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Mette Gravholt.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned