Men det er efterhånden mange år siden, at Kesslers kommende modstander anså danskeren for at være den bedste på kloden.
- Jeg anså ham for at være den bedste i supermellemvægt et år før, han mødte Joe Calzaghe, siger Allan Green.
Spørgsmål: Hvorfor anser du ham ikke længere for at være den bedste?
- Joe Calzaghe beviste, at han var den bedste. Det er så simpelt som det, siger den 32-årige amerikaner med henvisning til Kesslers nederlag til waliseren i 2007.
Lørdag den 17. maj går Mikkel Kessler en vægtklasse op og forsøger sig i letsværvægt mod Allan Green, og her regner amerikaneren sig selv for favorit.
- Jeg er større og stærkere. Han er hurtig, men jeg er hurtigere. Jeg kender ringen bedre end ham, siger Green.
Spørgsmål: Er det en fordel for dig, at I bokser i letsværvægt?
- Jeg har ikke en fordel, fordi jeg er letsværvægter. Min fordel er, at jeg er en bedre bokser.
Allan Green har tabt tre af sine 34 kampe som professionel, og to af dem var i Super Six-turneringen, hvor han måtte tvinge sig ned i supermellemvægt.
Han endte med at tabe til den senere vinder Andre Ward samt Glen Johnson.
- Jeg måtte tabte 11-12 kilo på tre uger før kampen mod Ward. Det var ikke en god tid for mig. Jeg ville ud af Super Six-turnerigen efter kampen med Ward, men havde underskrevet en kontrakt og måtte opfylde den, forklarer han.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie