Grove fejl fører til målfest i Randers-sejr mod FCN
Stephen Odey jubler efter sit mål søndag. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Randers FC fik skovlen under FC Nordsjælland med en 3-2-sejr efter mere end sløset forsvarspil i begge ender.
Randers FC overrumplede søndag eftermiddag FC Nordsjælland med en 3-2-sejr, hvor alle fem scoringer blev sat ind i første halvleg.
Der var på forhånd lagt op til målfest med hele ti mål i de foregående to indbyrdes opgør, og kampen på Cepheus Park Randers skuffede ikke.
Opgøret var lige så åbent, som cifrene antyder. Begge mandskaber skabte store chancer som følge af modstanderens grove forsvarsfejl.
Randers lykkedes bedst med at bringe FCN's defensiv på glatis, og kronjyderne tog dermed en fortjent sejr.
Randers ligger fortsat på fjerdepladsen i Superligaen, hvor der nu er fire point ned til dagens modstander på femtepladsen.
Kampens begyndelse var præget af mange boldtab midt på banen. Det var præcis, hvad der skete, da startdebutanten Stephen Odey kunne bringe Randers foran på en omstilling efter otte minutter.
Randers-spillerne var dog knapt kommet på plads, inden gæsternes Martin Frese udlignede, sekunder efter bolden blev givet op.
FCN's defensiv fremstod generelt uorganiseret, og Randers havde let ved at finde holdets to angribere. Først bragte bomstærke Alhaji Kamara endnu engang hjemmeholdet foran, mens Odey satte endnu en scoring ind.
Simon Adingra fik dog skabt lidt optimisme hos FCN, da han udnyttede en fejlslagen tilbagelægning.
FCN foretog to udskiftninger i pausen og skiftede fra den normale 3-4-3-formation til 4-3-3. Det var hurtigt med til at bringe udeholdet mere i boldbesiddelse, end tilfældet var i første halvleg.
Randers skabte dog fortsat stribevis af chancer, og blandt andet lejesvenden Odey burde have lukket kampen endegyldigt med en scoring, som havde sikret ham et hattrick.
I stedet fik FCN i slutminutterne etableret et pres, som kunne have sikret et enkelt point, men skarpheden svigtede.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned