Træneren bekræftede her, at han stopper efter fire år som cheftræner i klubben.
- Fire år er en evighed som træner for Barcelona, siger Josep Guardiola ifølge nyhedsbureauet AFP.
- Jeg er udmattet, og jeg har brug for at træde et skridt tilbage og lade batterierne op, siger den snart afgående træner.
- Tak for dit arbejde og din kærlighed, sagde FC Barcelonas præsident, Sandro Rosell, ifølge nyhedsbureauet Reuters, da han meddelte, at Guardiola har valgt at stoppe.
De to omfavnede hinanden på pressemødet.
Josep Guardiola tiltrådte hos Barcelona i sommeren 2008, da han afløste den ligeledes succesrige hollandske træner, Frank Rijkaard.
På det tidspunkt var FC Barcelona lidt nede, eftersom Real Madrid havde vundet det spanske mesterskab to år i træk, men det blev der hurtigt lavet om på.
I Guardiolas første sæson vandt FC Barcelona både det spanske mesterskab og den spanske pokalturnering samt Champions League.
Også i de efterfølgende to sæsoner vandt Barcelona den spanske Primera Division, og sidste år høstede holdet endnu en Champions League-triumf.
I denne sæson har Barcelona dog haft svært ved at holde trit med Real Madrid i ligaen.
Efter sidste uges 1-2-nederlag på hjemmebane til ærkerivalen er Barcelona syv point efter Real med fire runder tilbage at spille.
Tirsdag gik det galt i Champions League-semifinalerne, da Chelsea sendte Barcelona ud med en samlet sejr på 3-2.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie