Guardiola: Det er svært at forsvare med ti mand i 80 minutter
Det er ifølge Josep Guardiola ikke længere realistisk at tænke på mesterskabet. Fredag aften tabte Manchester City 2-3 til Wolverhampton. Foto: Andrew Yates/Reuters
Andrew Yates/Reuters
Efter et nederlag til Wolverhamton gentager City-manager Guardiola, at det ikke er realistisk at nå Liverpool.
Manchester Citys håb om at bevare Premier League-titlen svinder. Det erkender manager Josep Guardiola efter fredagens 2-3-nederlag til Wolverhampton.
- Målene kan altid undgås, men nogle gange tager trætheden over. Det er mange minutter at forsvare sig med ti mand, siger Guardiola ifølge nyhedsbureauet AFP.
City var en mand i undertal i 80 minutter, men kom alligevel foran 2-0, inden holdet lod tre mål gå ind i anden halvleg og tabte 2-3.
- Der er intet at beklage. De gjorde alt, hvad de kunne for at forsvare et resultat i 80 minutter, men det var svært, siger Guardiola.
Resultatet betyder, at Manchester City på Premier Leagues tredjeplads har 14 point op til Liverpool, der har spillet en kamp færre. Dermed er det efterhånden svært at forestille sig, at mestrene vinder trofæet for tredje sæson i træk.
- Jeg har fået det spørgsmål mange gange, og svaret er det samme: Det er ikke realistisk at tænke på titelræset.
- Vi er nødt til at tænke på den næste kamp og på at vinde kampe, siger den spanske manager.
Leicester ligger nummer to i Premier League med et enkelt point mere end Guardiolas tropper. Wolverhampton spiller sig med fredagens sejr op på femtepladsen med 30 point.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie