Guardiola øjner komplet pokalsamling efter Super Cup-sejr
Pep Guardiola jubler over Super Cup-triumfen med den norske stjerneangriber Erling Haaland. Foto: Spyros Bakalis/Ritzau Scanpix
Manchester City mangler kun at vinde VM for at være forsvarende mester i fem forskellige turneringer.
Manchester City-manager Pep Guardiola jagter "fuld cirkel", efter at City onsdag aften vandt det europæiske Super Cup-trofæ for første gang.
City vandt mødet mellem den forsvarende mester i Champions League og Europa League efter straffesparkskonkurrence mod spanske Sevilla.
I forvejen er City forsvarende mester i Premier League og i de engelske pokalturneringer samt i Champions League.
Dermed mangler den Abu Dhabi-ejede klub blot at vinde VM for klubhold, der spilles i december.
- Vi er virkelig glade for at have vundet Super Cup-trofæet. Vi savner kun én titel for at fuldende cirklen og have alle titler, siger Pep Guardiola ifølge nyhedsbureauet AFP.
Onsdagens sejr var dog ikke lige så overbevisende som mange af Citys andre sejre de seneste år.
Sevilla var på vej mod sejren, indtil unge Cole Palmer udlignede efter godt en times spil og tvang kampen ud i straffesparkskonkurrence.
- Vi er ikke det bedste sted lige nu, vil jeg sige. Fodboldkampe på dette tidspunkt er et lidt som kaste en mønt, mener spanieren.
City manglede til kampen Kevin De Bruyne, der er ude med en lårskade i op til fire måneder, samt Bernardo Silva, der var syg.
Op til sæsonen har City desuden mistet Ilkay Gündogan og Riyad Mahrez, der er skiftet til henholdsvis FC Barcelona og Al-Ahli.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned