Gudmundsson: Første test af Damgaard var positiv
Gudmundsson: Første test af Damgaard var positiv Foto: POLFOTO/Jens Dresling
POLFOTO/Jens Dresling
Gudmundur Gudmundsson træffer efter fredagens træning beslutning om Michael Damgaard og truppens størrelse.
Det danske håndboldlandshold glæder sig til at komme i gang med EM lørdag.
Med disse ord åbnede landstræner Gudmundur Gudmundsson det første danske pressemøde i Gdansk fredag forud for turneringen.
Inden den første kamp mod Rusland lørdag aften, er der endnu tvivl om, hvorvidt Michael Damgaard bliver klar til at spille, efter han søndag blev skadet mod Frankrig i Golden League.
- Vi testede ham fredag morgen, og det gik faktisk meget godt. Nu skal vi teste ham igen ved træningen fredag klokken 20. Først derefter tager vi en beslutning, om han kan spille mod Rusland, siger landstræneren.
Islændingen ved endnu ikke, om han udtager 16 spillere til kampen, eller om han nøjes med 15 og lader en plads stå åben i truppen.
- Vi kan vente med at indlevere navne til lørdag klokken 9, men vi tager en beslutning efter træningen i aften, siger Gudmundsson.
Han kalder den første kamp i gruppe D den første finale i turneringen.
- Alle kampe i en sådan turnering er finaler. Den første kamp har stor betydning, og vi vil meget gerne vinde.
- Rusland bliver en svær modstander og er bedre end ved VM for et år siden. Holdet har en god strategi, er aggressivt og har gode spillere på alle positioner, siger Gudmundur Gudmundsson.
Danmarks første kamp i Ergo Arena begynder lørdag klokken 20.15.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned