Gudmundsson og Landin fik hævn over Dushebajev
Hævnen har helt sikkert været sød for den kommende danske håndboldlandstræner Gudmundur Gudmundsson, da hans hold Rhein-Neckar Löwen mandag aften på hjemmebane besejrede Vive Targi Kielce fra Polen med 27-23.
Sejren var lige præcis stor nok til at gå videre i Champions League. Rhein-Neckar Löwen tabte det første opgør med 28-32, og dermed lå de to hold helt lige, hvad angår målscoren efter de 120 minutters håndbold.
I sådan et tilfælde tilfalder sejren imidlertid det hold, der har scoret flest mål på udebane, og det var altså tyskerne.
Det betyder, at Gudmundsson fik revanche over for sin trænerkollega Talent Dushebajev, der både slog ud efter islændingen og var ude med hårde beskyldninger efter det første møde mellem de to klubber.
Det kan han ikke mindst takke sin målmand Niklas Landin for. EM-sølvvinderen stod en helt igennem fremragende kamp og var med en redningsprocent på 45 procent hovedmanden bag sejren.
Lodtrækningen til næste runde foretages tirsdag 12.15. Med KIF Kolding Københavns samlede nederlag til Metallurg fra Skopje er der ikke længere nogen danske hold med i turneringen.
Til gengæld er der tre tyske hold med, som alle har danskere på holdkortet. Det drejer sig om Flensburg-Handewitt, THW Kiel og altså Rhein-Neckar Löwen.
HSV Hamburg tabte overraskende til Vardar Skopje i sin 1/8-finale.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned