Halep fejer Plísková af banen og stryger i semifinale
Simona Halep er første gang videre til semifinalen i Australian Open. Foto: Reuters/Toru Hanai
Reuters/Toru Hanai
Med overbevisende tennisspil vandt Simona Halep over Karolína Plísková og er klar til semifinalen i Melbourne.
For første gang i tenniskarrieren er Simona Halep videre til semifinalen ved grand slam-turneringen Australian Open.
Verdensetteren vandt i sikker og suveræn stil med 6-3, 6-2 over Karolína Plísková, der er verdens nummer seks, efter en time og et kvarter.
Plísková kom eller foran med 3-0 i første sæt, men rumæneren svarede igen og snuppede seks partier i træk.
- Det er rart at være at videre. Det var ikke min bedste start. Jeg måtte begynde forfra efter tre partier.
- Jeg begyndte at bevæge mig bedre og fik åbnet banen op. Jeg servede godt, og det gik bedre og bedre for mig, siger Halep i et interview på banen.
Plísková er kendt for sin hårde og stabile serv, men tjekken blev læst godt af Halep, som returnerede mange af serverne på fornem vis.
- Jeg var stærk i mine returneringer. Det var min opgave at stresse modstanderen og presse hende tilbage, så jeg kunne dominere duellerne.
- Men det er en hemmelighed, hvordan jeg gør det. Jeg skal kunne bruge det i næste kamp, forklarer Halep.
I semifinalen skal Halep møde tyske Angelique Kerber, som tidligere onsdag slog amerikaneren Madison Keys i to sæt.
- Det bliver helt sikkert en anderledes kamp. Kerber bevæger sig godt, og jeg skal være rolig og spille som i slutningen af denne kamp. Jeg vil prøve at nyde det, lyder det fra Halep.
I den anden semifinale skal Caroline Wozniacki møde den useedede belgier Elise Mertens.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned