Håndboldherrerne indleder VM uden René Toft Hansen
René Toft Hansen (th.) kommer ikke med i Danmarks VM-premiere mod Argentina. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Stregkæmpen fra THW Kiel er ifølge DR ikke indskrevet i truppen til Danmarks VM-premiere mod Argentina.
Når det mandlige danske håndboldlandshold fredag aften tager hul på VM i Frankrig, bliver det i første omgang uden René Toft Hansen.
Ifølge DR er stregspilleren ikke indskrevet i truppen til kampen mod Argentina i Paris.
Det fremgår af Det Internationale Håndboldforbunds (IHF) hjemmeside.
Danmarks landstræner, Gudmundur Gudmundsson, har kun indskrevet 15 spillere fra truppen på 16 spillere til kampen mod argentinerne.
René Toft Hansen kan dog - hvis han er klar til at spille - skrives ind i truppen til Danmarks næste kamp, som spilles lørdag aften mod Egypten.
Den store forsvarskæmpe har haft et hårdt år, efter at han for cirka et år siden pådrog sig en alvorlig knæskade, som længe så ud til at koste ham deltagelsen ved OL i Rio.
René Toft Hansen fik dog kæmpet sig tilbage og var med til at sikre guld til Danmark ved OL i august sidste år.
Siden fulgte et efterår med et komprimeret kampprogram i den tyske klub THW Kiel, hvilket har tæret hårdt på kræfterne.
René Toft Hansen har blandt andet derfor valgt at trække stikket til offentligheden op til og under VM, så han kan koncentrere sig om spillet inde på banen.
Danmarks kamp mod Argentina begynder klokken 20.45.
Danmark er ved VM med i gruppe D, der også tæller Egypten, Sverige, Qatar og Bahrain.
De fire bedste hold går videre til ottendedelsfinalerne.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie