Håndboldlandsholdet klarer også sidste coronatest ved VM
Hele det danske hold har fået grønt lys til at fortsætte ved VM. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
For tredje gang har hele det danske hold været igennem en obligatorisk coronatest ved håndbold-VM.
Samtlige spillere og ledere på det danske håndboldlandshold har fået det håbede resultat af den tredje og sidste obligatoriske coronatest ved VM.
Det oplyser Dansk Håndbold Forbund på Twitter.
- Efter mandagens flotte sejr over Egypten har håndboldherrerne og hele staben været igennem den sidste obligatoriske coronatest ved VM. Her var alle testsvar negative, så hele holdet er klar til afrejse mod Stockholm og onsdagens kvartfinale mod Ungarn, lyder det.
Det er Det Internationale Håndboldforbund, der har fastsat coronareglerne i turneringen.
De indebærer, at holdene skulle testes før VM-starten, før mellemrunden og igen før knockoutfasen.
En positiv test ville have medført minimum fem dages isolation og forbud mod at træne og spille kamp.
Mandagens 30-25-sejr over Egypten betyder, at Danmark vinder sin mellemrundegruppe.
Dermed slipper man for en kvartfinale mod de svenske værter og VM-favoritter og møder i stedet Ungarn.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned