Hansen viser ingen nåde i sejr mod sin gamle NHL-klub
San Jose Sharks' Jannik Hansen får en hård medfart af sine tidligere holdkammerater i kampen natten til mandag. Foto: AP/Darryl Dyck
AP/Darryl Dyck
San Joses Jannik Hansen og Mikkel Bødker blev begge noteret for en assist i kampen mod Vancouver Canucks.
Danske Jannik Hansen var tilbage på sin gamle hjemmebane, da San Jose Sharks med både Hansen og Mikkel Bødker på holdet vandt 3-1 over Vancouver Canucks.
Jannik Hansen skiftede tidligere på året fra Vancouver efter ti års tro tjeneste på NHL-holdet, så mange øjne var rettet mod danskeren, da kampen gik i gang.
Men Jannik Hansen så hverken ud til at lide af nerver eller hjemve, da han efter 11 minutter lagde en aflevering til Mikkel Bødker, der måtte se sin afslutning prelle af på Vancouvers målmand.
Thomas Hertl var dog straks over pucken og scorede til 1-0. Dermed blev både Bødker og Hansen noteret for en assist.
Jannik Hansen har lavet fem point i de seneste fire kampe for sin nye klub. Da danskeren skiftede fra Vancouver, sagde han blandt andet, at han glædede sig til at spille med om Stanley Cup-trofæet.
San Jose Sharks er da også klar til slutspillet. Vancouver Canucks er for længst blevet elimineret.
Topholdet Washington Capitals var med Lars Eller på en svær opgave ude mod Columbus Blue Jackets, der var uden Oliver Bjorkstrand.
Men hovedstadsholdet vandt 3-2 efter en tæt kamp, hvor Lars Eller blev noteret for en assist.
Begge hold har sikret sig en plads i slutspillet.
Dermed rykker Washington tættere på at sikre sig det såkaldte Presidents' Trophy, som uddeles til det hold, der har flest point, når den regulære sæson slutter.
Ud over trofæet får vinderen af sæsonens første del en hjemmebanefordel i slutspillet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned