Hareide tager Kasper Dolberg med til Rumænien
Med tre scoringer i de seneste to kampe har den 19-årige Ajax-angriber spillet sig ind i landsholdstruppen.
Landstræner Åge Hareide har mandag efterudtaget Kasper Dolberg til VM-kvalifikationskampen i fodbold mod Rumænien 26. marts.
Hareide havde ikke fundet plads til Ajax-angriberen, da han onsdag i sidste uge udtog sin trup.
Men Dolbergs seneste præstationer mod FC København i Europa League og mod Twente i den hollandske liga har overbevist landstræneren.
- Kasper Dolberg har været meget overbevisende i sine to seneste kampe for Ajax, hvor han med tre scoringer har været afgørende for sit hold og leveret på et højt niveau, siger Hareide til DBU's hjemmeside.
Dolberg scorede en enkelt gang i Ajax' 1-2-nederlag til FC København. Søndag var den 19-årige dansker på pletten to gange, da Ajax nedlagde Twente 3-0 i Æresdivisionen.
Landstræneren har dermed udtaget 21 navne til truppen. Hareide udtager på fredag yderligere to spillere, når ugens kampe i de europæiske klubturneringer er overstået.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned