Hareide tror på bænket Kvist: Han placerer sig rigtigt
William Kvist og Åge Hareide ses her, da Danmark slog Panama i marts. Lørdag aften gælder det Sverige i Stockholm i landsholdets næstsidste test før VM i Rusland. Foto: Liselotte Sabroe / Arkiv/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe / Arkiv/Ritzau Scanpix
Trods den manglende spilletid i FCK tror Åge Hareide på, at William Kvist kan løse sin opgaver på landsholdet.
Landsholdsspilleren William Kvist har gennem to måneder ikke fået mange minutter på banen for FC København frem mod VM i Rusland.
Derfor venter der midtbanespilleren en vigtig test, når landsholdet lørdag aften møder Sverige i Stockholm.
Trods reservetjansen i FCK har landstræner Åge Hareide stor tiltro til, at Kvist kan klare sine opgaver på den defensive midtbane mod svenskerne.
- På landsholdet skal han bevogte et område, når vi selv angriber.
- Han skal stå det rigtige sted, når vi mister bolden, og den egenskab tror jeg ikke, at han har mistet, selv om han ikke har spillet så mange kampe. Jeg er ikke så bekymret, siger Åge Hareide.
Efter at FCK-manager Ståle Solbakken i foråret satte Kvist på bænken, har landstræneren fulgt midtbanespilleren tæt. Han har også været i løbende dialog med Solbakken og været forbi FCK's træningsanlæg.
- William har steppet op i sin træning, efter at han blev sat af holdet. Han har arbejdet rigtig hårdt og lavet specialarbejde, så han kan være hurtig på fødderne.
- Når jeg ser William i træning, så er jeg glad, for han har overskud. Han har den mentale styrke til at håndtere det, og så ved han, at han skal være frisk og hurtig.
- Så får vi at se mod Sverige, om han har kamprytmen. Jeg tror på det, siger Hareide.
Landsholdet er ubesejret i de seneste 13 kampe frem mod lørdagens VM-test i Stockholm.
I næste uge kommer Mexico forbi Brøndby Stadion til det sidste opgør, før landsholdet rejser mod Rusland. Her venter Peru i den første gruppekamp 16. juni. Senere skal Danmark op mod Australien og Frankrig.
Lørdagens nabodyst mod Sverige fløjtes i gang klokken 19.45 på Friends Arena.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie