Hareide: Voldsdømte kan ikke spille på landsholdet
Nicklas Bendtner har muligvis spillet sin sidste landskamp. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Nicklas Bendtner er sigtet for vold. Bliver han dømt, har han ikke en fremtid på landsholdet, siger Hareide.
Fodboldspilleren Nicklas Bendtner er ifølge flere medier sigtet efter den såkaldt milde voldsparagraf efter et overfald på en taxachauffør, og bliver han dømt for vold, har han ikke en fremtid på landsholdet.
Det siger landstræner Åge Hareide, der dog ikke kender detaljerne i sagen og derfor kommenterer ud fra en generel betragtning om voldsdømte fodboldspillere.
- Det vil være utænkeligt at have en mand dømt for vold på landsholdet, hvis det skulle komme så vidt, siger Hareide.
Nicklas Bendtner blev natten til søndag meldt til politiet for et overfald på en taxachauffør i København. Det er dog ikke noget, som Åge Hareide var orienteret om inden søndagens landskamp mod Wales.
- Jeg kender ikke sagen. Jeg hørte om den i et tv-studie før kampen, for jeg læser ikke på websider. Jeg har ikke været inde i sagen. Alle sider skal være belyst, før jeg kan sige noget om ham og landsholdet, siger Åge Hareide.
Rosenborg-angriberen var ikke fundet god nok til en landsholdsudtagelse. Uden Bendtner vandt Danmark med 2-0 over Wales.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned