Hazard undskylder for hygge med tidligere holdkammerater
Eden Hazard (th) hilser på sin tidligere holdkammerat César Azpilicueta (tv), efter at Chelsea onsdag sendte Real Madrid ud af Champions League i semifinalen. Foto: Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Glyn Kirk/Ritzau Scanpix
Real Madrid-stjernen er blevet kritiseret af fans og medier for at smile og grine efter Champions League-exit.
Eden Hazard har torsdag undskyldt til Real Madrids fans for at smile i kølvandet på klubbens nederlag til Chelsea i semifinalen i Champions League.
Tv-billeder viste efter kampen, hvordan belgieren grinende og i godt humør talte med sine tidligere holdkammerater efter kampen.
Og det er altså faldet flere af Reals fans for brystet, da 0-2-nederlaget i London sendte de spanske mestre ud af Europas største klubturnering.
- Jeg er virkelig ked af det. Jeg har læst en masse holdninger om mig i dag (torsdag, red.), og det var ikke min hensigt at fornærme Real Madrids fans.
- Det har altid været min drøm at spille for Real Madrid, og jeg kom her for at vinde, skriver Hazard på Instagram.
Mens Chelsea nu kan se frem til at møde Manchester City i Champions League-finalen 29. maj, så må Real Madrid i stedet vende fokus tilbage mod La Liga, hvor holdet er to point efter lokalrivalerne fra Atlético Madrid på førstepladsen.
Real Madrid byder søndag velkommen til Sevilla, der også fortsat er i spil til mesterskabet.
- Sæsonen er ikke slut, og sammen må vi kæmpe for at vinde La Liga, slutter Eden Hazard sit opslag.
Den tidligere så målfarlige belgier skiftede for to år siden fra Chelsea til Real Madrid, men hans ophold i den spanske hovedstadsklub har været plaget af skader.
Onsdag aften mod Chelsea startede Hazard på banen uden dog at bidrage med det store i gæsternes offensiv.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned