Hazard: Ville være en drøm at spille under Zidane
Chelsea-spilleren Eden Hazard er glad i Chelsea, men drømmer om at arbejde sammen med Real Madrid-manager Zinedine Zidane. Foto: /ritzau/AP/Steven Paston
/ritzau/AP/Steven Paston
Eden Hazard er stor fan af Zinedine Zidane og drømmer om at arbejde sammen med franskmanden.
Den belgiske fodboldstjerne Eden Hazard fortæller til den belgiske tv-kanal RTL, at "det ville være en drøm" at spille under den franske manager i Real Madrid, Zinedine Zidane.
Det skriver nyhedsbureauet Reuters.
Flere medier har koblet den 26-årige Chelsea-profil sammen med den spanske storklub, og nu puster belgieren selv liv i rygterne.
- Alle ved, hvor meget respekt jeg har for Zidane som spiller, men også som manager. Han var mit store idol, siger Hazard.
- Jeg ved ikke, hvad fremtiden bringer, men at spille under Zidane ville være en drøm, der gik i opfyldelse.
Men Hazard understreger, at han stadig nyder tilværelsen i London hos de engelske mestre.
- Jeg nyder livet i Chelsea. Jeg har stadig meget, jeg vil opnå med Chelsea. Jeg fokuserer på at spille for Chelsea.
Men Zidane er ikke den eneste manager, som den belgiske troldmand gerne vil arbejde sammen med, da han også kunne se sig selv spille under sin tidligere manager i Chelsea José Mourinho.
- Jeg kan godt lide at spille imod ham (Mourinho, red.). Skulle vi arbejde sammen igen i fremtiden, så ville det være en fornøjelse, siger Hazard.
Hazard og Belgien spillede fredag aften 3-3 mod Mexico, og Chelsea-spileren blev noteret for en enkelt scoring.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned