HB Køge fortsætter stime med klar udesejr i Silkeborg
HB Køge - her mod Skive - tog en klar sejr i Silkeborg. Foto: Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
Mathias Løvgreen Bojesen/Ritzau Scanpix
HB Køge tog tredje sejr i træk på overbevisende facon ude mod Silkeborg og ligger i spidsen for 1. division.
HB Køge har fået en fornem start på den nye sæson i 1. division. Søndag eftermiddag blev det til sejr på 3-0 ude over superliganedrykkeren Silkeborg.
Dermed har Køge maksimumpoint efter tre runder og er alene i spidsen for landets næstbedste række.
Derimod har Silkeborg fået en svær start på den nye tilværelse på anden klasse.
Med nederlaget er Peter Sørensens tropper placeret under nedrykningsstegen med et point.
I søndagens opgør bragte Martin Koch udeholdet foran efter en halv time.
Kampens afgørelse faldt i begyndelsen af anden halvleg. Først scorede Jakob Johansson til 2-0 efter syv minutter, og fire minutter senere øgede Ricki Olsen til 3-0.
En anden nedrykker fra Superligaen - Lyngby - har bedre formået at omstille sig til 1. division, men de kongeblå måtte dog nøjes med 2-2 søndag efter at have været foran 2-0 ude mod Fremad Amager. Dermed har Lyngby fem point.
Lasse Fosgaard gjorde det til 1-0 efter 35 minutter, før Mathias Hebo Rasmussen fordoblede føringen på straffespark midtvejs i anden halvleg.
Med 18 minutter tilbage reducerede Samson Lyede for hjemmeholdet, og i sidste minut sørgede Lukas Engel for amagerkanernes udligning.
I Viborg spillede hjemmeholdet 1-1 mod FC Helsingør, og opgøret mellem Næstved og Thisted fik samme facit.
Både Fredericia-Hvidovre og Nykøbing FC-FC Roskilde sluttede uden scoringer.
Dermed blev HB Køge altså det eneste hold, der fik tre point ud af tredje spillerunde.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned