Henter talent i Taastrup
Nicholas Skytte kan få debut i aften for Team Sydhavsøerne mod Nordsjælland. Foto: Morten Juul
Morten Juul
Team Sydhavsøerne styrker bagkæden allerede nu på grund af skader.
MARIBO Længerevarende skader hos Kristian Lund Vukman, Alexander Nielsen og senest Niels Dahl har fået Team Sydhavsøerne til at kigge sig om efter forstærkninger i bagkæden.
Derfor har klubben hentet 19-årige Nicholas Skytte fra 2. divisionsklubben TIK Taastrup og udstyret ham med en kontrakt gældende for de næste to og en halv sæson.
Han kan få debut allerede i aften i hjemmekampen mod Nordsjælland.
- Det er en spiller, jeg har fulgt længe, og han kender niveauet, da han tidligere har trænet med Nordsjælland, da jeg selv var træner der, så det er en fin spiller at få ind på nuværende tidspunkt, siger TSØ-træner Ian Marko Fog, der mener, Skytte kan få en rolle i aften.
- Men man skal ikke håbe på mirakler allerede i første kamp, pointerer Ian Marko Fog.
Nicholas Skytte så en stor mulighed, da han blev kontaktet af Team Sydhavsøerne, og han har trænet med i hele denne uge frem mod kampen i aften.
- Efter syv år i TIK Taastrup følte jeg, at det var nu, hvis jeg skulle videre i min karriere, og 1. division er en rigtig stor udfordring, men jeg håber, at jeg kan være med og udvikle mig yderligere, siger Nicholas Skytte, der har store ambitioner.
- Forhåbentlig kan jeg udvikle mig til at spille i Ligaen, siger den unge playmaker.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie