Herning henter storsejr og udbygger føring i Metal Ligaen
Herning vandt 10-2 over Hvidovre. Foto: /ritzau/Khan Tariq Mikkel/arkiv
/ritzau/Khan Tariq Mikkel
Herning vandt 10-2 over Hvidovre, mens Aalborg Pirates tabte til Frederikshavn White Hawks efter forlængelse.
Herning Blue Fox viste tirsdag aften forskellen på top og bund i Metal Ligaen i ishockey.
Topholdet vandt hele 10-2 ude over Hvidovre, der er næstsidst i ligaen.
Første periode endte 1-1, efter at Hvidovre var kommet foran, men i anden periode satte Herning tingene på plads med fem mål, uden at Hvidovre kunne svare igen.
Topholdet udbyggede føringen til 9-1 i tredje periode, inden hjemmeholdet fik sat en reducering ind.
Til sidst scorede Herning endnu en gang, så holdet blev noteret for et tocifret antal scoringer.
Med sejren har Herning 50 point for 23 kampe, syv point flere end Aalborg Pirates.
Ligaens nummer to tabte efter forlængelse 2-3 ude til Frederikshavn White Hawks i det nordjyske derby.
Herlev Eagles tabte 2-4 hjemme til Esbjergs mestre, mens Rødovre Mighty Bulls vandt 6-3 ude over Rungsted.
Sønderjyske sejrede 5-2 hjemme over Gentofte.
Herlev Eagles indtager sidstepladsen med ni point, et point færre end Hvidovre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned