Herning tager også andet stik i DM-finalerne
Blue Fox Herning er godt på vej mod klubbens 17. ishockeymesterskab. I hvert fald har midtjyderne nu vundet to af de fire krævede sejre i DM-finaleserien mod Sønderjyske.
Selv om Sønderjyske blev noteret for flest skud på mål i søndagens anden finalekamp mellem de to hold, så var det hjemmeholdet fra Herning, der løb af med en 3-1-sejr.
Først 35 sekunder før tid lod Herning-keeper Lubos Pisar sig overliste, men da var kampen allerede afgjort.
Lasse Lassen og Tomas Horna bragte herningenserne foran 2-0 i første periode, og herefter blev der trods mange udvisninger undervejs i kampen ikke scoret, før Rasmus Nielsen sikrede sejren med et mål i powerplay små otte minutter før tid.
Allerede tirsdag får Sønderjyske dog mulighed for at tage revanche, når der fløjtes op til tredje finalekamp. Den foregår i SE Arena i Vojens.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned