Herredouble-favoritter misser overraskende DM-finale
Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding måtte se sig slået i to sæt i semifinalen. Foto: Polfoto/Jens Dresling
Polfoto/Jens Dresling
Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding tabte DM-semifinalen til talentfuld konstellation.
I fraværet af Mathias Boe og Carsten Mogensen stillede Mads Conrad-Petersen og Mads Pieler Kolding op som klare favoritter til vinde DM-titlen i herredouble, men semifinalen blev endestationen for parret.
De måtte se sig slået af den talentfulde duo med Mathias Christensen og David Daugaard, der vandt 21-17, 21-18.
De skal i finalen nu møde Frederik Colberg og Rasmus Fladberg, der i semifinalen slog Kasper Antonsen og Lasse Mølhede.
Herresinglefinalen bliver et anliggende mellem storfavoritten Jan Ø. Jørgensen og kometen Anders Antonsen, der slog David Kim Kristensen i semifinalen.
Jan Ø. Jørgensen vandt sin semifinale uden kamp, da Hans-Kristian Vittinghus på grund af en skade måtte opgive at spille lørdag. Tidligere forlod også Viktor Axelsen turneringen på grund af en skade.
I damesinglen mødes Line Kjærsfeldt og Mette Poulsen i finalen, mens damedoublen bliver et møde mellem Alexandra Bøje/Lena Grebak og Maiken Fruergaard Sørensen/Sara Thygesen.
I mixeddouble skal guldet afgøres mellem Søren Gravholt/Maiken Fruergaard Sørensen og Mahias Christiansen/Sara Thygesen.
Alle finaler spilles søndag eftermiddag i Aarhus.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned