Hjem fra Jylland uden point

Forårssæsonen 2012 bliver uden point i Jylland for Team Sydhavsøernes håndboldmænd i 1. division. Det står klart efter søndagens nederlag i Hedensted-Centret, hvor Team Sydhavsøerne havde alle chancer for at løbe med de to point, og faktisk også fortjente dem. Men da boet blev gjort op efter 60 minutters fight, stod Vejle-spillerne med de brede smil, mens de omfavnede hinanden.

Så vidt burde det aldrig været kommet. I 58 minutter havde Team Sydhavsøerne fuldstændigt styr på kampen, men Vejles fightere gav aldrig op, og det blev belønnet i sidste minut.

Med nederlaget må Team Sydhavsøerne fortsat kaste blikket mod nedrykningspladserne.

Der resterer fem spille-runder, og på fredag venter en kamp mod agterlanternen HØJ (Holdfællesskabet Ølstykke-Jyllinge) i Maribo-Hallerne, hvor kravet er klokkeklart: Der skal to point ind på kontoen.

Læs mere i dagens udgave af Folketidende

Foto: Ingrid Riis

Offentliggjort Sidst opdateret