Hjulmand roterede i Brøndby: Europa koster point
Kasper Hjulmands tropper var Brøndby klart underlegen i første halvleg. Foto: Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
Tariq Mikkel Khan/Ritzau Scanpix
På grund af et stramt europæisk program ændrede FCN på fem pladser, da det blev til nederlag mod Brøndby.
FC Nordsjælland tabte søndag aften 0-2 på Brøndby Stadion. Mens man ikke talte så meget som en eneste halv FCN-chance i første halvleg, kom udeholdet dog bedre med efter pausen.
På grund af det stramme europæiske program havde træner Kasper Hjulmand nemlig valgt at skifte fem spillere ud i forhold til torsdagens 1-0-sejr ude over AIK Stockholm, og det kostede på præstationen.
- Vi spillede vores ottende kamp på tre uger, og det er kropumuligt at spille med de samme, når man også spiller hver torsdag, siger Kasper Hjulmand.
- Det er helt normalt at skifte fire til seks spillere fra kamp til kamp, men det er da en illusion at tro, at det ikke koster point og kvalitet i sammenspillet.
- I denne periode handler det om at skrabe så mange point sammen som muligt i Superligaen, mens vi gør det godt europæisk, fortsætter han.
Brøndby havde chancer til at lukke kampen inden pausen, men scorede kun én gang ved Kamil Wilczek, inden Ante Erceg lukkede kampen med målet til 2-0 i sidste minut.
- Vi var klart underlegne og blev udspillet i første halvleg. Brøndby var klart bedst, og vores spil hang ikke sammen hverken offensivt eller defensivt, siger Hjulmand.
Han havde placeret spillere som Mads Pedersen, Mikkel Rygaard og Andreas Olsen på bænken, men de to sidstnævnte blev skiftet ind fra begyndelsen af anden halvleg.
- Vi forandrede nogle ting i anden halvleg, og det gik fint nok. Brøndby beskyttede sig bedre, end vi er vant til. De var mere passive og løb ikke frem i samme pres. Vi kom til at savne vores dybe våben mod dem.
FC Nordsjællands næste opgave i ligaen bliver ude mod AaB på søndag, men forinden skal holdet torsdag aften møde Partizan Beograd i Europa League-kvalifikationen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned