Hobro og Vendsyssel deler i nordjysk bundbrag
Andreas Kaltoft bragte Vendsyssel foran, men det rakte ikke til sejr mod Hobro. Foto: René Schütze/Ritzau Scanpix
René Schütze/Ritzau Scanpix
De nordjyske klubber i bunden af Superligaen spillede 1-1 i en ustruktureret kamp i Hjørring.
Søndag delte Vendsyssel FF og Hobro IK i porten, da de to hold spillede 1-1 på Nord Energi Arena i Hjørring.
Oprykkerne fra Hjørring og de nordjyske kolleger fra Hobro skabte en lige kamp, der nemt kunne falde ud til begge sider.
Det lokale opgør bar i store perioder præg af boldtab. Det skabte flere omstillinger i den ustrukturerede kamp.
En af de mere boldsikre spillere i kampen var Vendsyssels 19-årige lejesvend, Jon Thorsteinsson. Islændingen fra Fulham skabte også målet, da hjemmeholdet kom foran.
Efter knap en halv time skabte han plads på venstresiden og fandt holdkammerat Andreas Kaltoft midt for mål. Herfra sparkede forsvarsspilleren bolden ind bag målmand Jesper Rask.
Efter 40 minutter udlignede gæsterne fra Hobro. Højrebacken Jesper Bøge satte en mand og lagde bolden til rette for offensivspiller Mikkel M. Pedersen.
Efter en blokering af hans skud på mål hoppede bolden blødt i mål til 1-1.
Gennem anden halvleg kom begge klubber til chancer, mens spillet bølgede frem og tilbage.
Med få minutter igen var Hobros norske debutant, Julian Kristoffersen, også tæt på at score på et frit hovedstød tæt på mål. Men angriberen headede forbi.
Derfor blev kampen ved 1-1 og uafgjort.
Hobro og Vendsyssel indtager dermed den tunge ende af Superligaens tabel med henholdsvis seks og ni point efter ni kampe.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie