Hobro-træner ærgrer sig over Helsingørs spillervalg
Thomas Thomasberg langede ud efter FC Helsingørs valg af spillere til superligakampen mod Hobro IK mandag aften. Foto: Scanpix/Henning Bagger
Scanpix/Henning Bagger
Christian Lønstrups valg om at spare profiler i kampen mellem FC Helsingør og Hobro ærgrer Hobro-træneren.
Mandag aften vandt Hobro IK 4-1 over gæsterne fra FC Helsingør i Alka Superligaen.
Det var dog ikke kun glæde over sejren, som Hobro-træner Thomas Thomasberg stod med efter kampen.
FC Helsingør stillede med et reservespækket hold, da rutinerede spillere som Mikkel Bruhn, Pascal Gregor og Søren Henriksen blandt flere manglede i truppen.
- Det er ærgerligt, at vi ender der, men det er et valg, som de (Helsingør, red.) tager i deres klub, siger Thomas Thomasberg.
Han forventer at se et markant anderledes hold i søndagens playoffkamp mellem FC Helsingør og Randers.
- Jeg tog det lidt som en pokalkamp, hvor man møder et lavere rangeret hold, selv om de har spillet lidt i Superligaen.
- Det var trods alt næsten 11 udskiftninger i forhold til det, som jeg tror, at de spiller med søndag, siger Thomas Thomasberg.
Christian Lønstrup mener dog ikke, at Hobro havde grund til at ærgre sig.
Han begrunder startpladsen til U19-målmanden Lukas Jensen med, at klubben netop har mistet Aris Vaporakis og skulle se talentet an som tredjemand på positionen.
- Jeg har to debutanter med, men resten har spillet Superliga over flere omgange.
- Jeg var ikke inde og nedprioritere kampen overhovedet. Hvis jeg skulle have gjort det, så kunne jeg have gjort det meget anderledes, siger Christian Lønstrup.
Han påpeger, at FC Helsingør spillede op med Hobro i dele af kampen og scorede til 1-2.
- Jeg synes ikke, at man kan sætte spørgsmålstegn ved startelleveren. Det så man også i perioder af kampen, siger Helsingør-træneren.
Kampen mellem Hobro og FC Helsingør var i sidste runde i gruppe 1 i nedrykningsspillet.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned