Holdkap sikrer første danske EM-medalje i svømning
Pernille Blume var stærkt medvirkende til, at Danmarks holdkap på 4x100-meter sikrede bronze ved EM i svømning. Foto: Darko Bandic/Ritzau Scanpix
Darko Bandic/Ritzau Scanpix
Pernille Blume sikrede holdkappen på 4x100-meter fri en god start, og det endte med bronze ved EM i Glasgow.
Danmarks svømmere har leveret den første medalje ved European Championships i Glasgow.
Den danske kvartet med Pernille Blume, Signe Bro, Julie Kepp Jensen og Mie Ø. Nielsen svømmede sig fredag aften til en bronzemedalje i finalen på 4x100-meter fri.
Danmark var 23 hundrededele foran Storbritannien på fjerdepladsen.
- Det er noget helt særligt, når man kan gå ud og vinde en tredjeplads på bane 0. Det tror jeg ikke lige er sket før.
- Vi skulle bare nyde oplevelsen, og at det så lige bragte det her med sig, det havde vi ikke lige regnet med, siger Julie Kepp Jensen til TV2 Sport.
Pernille Blume, der kort forinden havde sat dansk rekord i semifinalen på 50-meter fri, lagde stærkt ud og gav Danmark en klar føring på 1,36 sekunder efter første tur.
Signe Bro kunne ikke holde fast i føringen, men afleverede Danmark på en tredjeplads midtvejs i holdkappen.
Julie Kepp Jensen holdt Danmark på tredjepladsen efter tredje tur, og så var det op til Mie Ø. Nielsen at sikre en dansk medalje.
Det lykkedes for den rutinerede nordjyde at beholde bronzepladsen i tiden 3 minutter og 37,03 sekunder.
Tiden er dansk rekord.
Frankrigs holdkap vandt EM-guld i tiden 3 minutter og 34,65 sekunder.
Holland snuppede sølv i 3 minutter og 34,77 sekunder, altså kun 12 hundrededele efter det franske hold.
European Championships foregår fra 2. til 12. august og samler EM i syv forskellige sportsgrene.
Ud over svømning drejer det sig om roning, cykling, golf, gymnastik, triatlon og atletik. Sidstnævnte afholdes i Berlin, de øvrige idrætsgrene i Glasgow.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned