Holger Rune både avancerer og ryger ud i French Open
16-årige Holger Rune skal i tredje runde i juniorernes French Open møde en franskmand. (Arkivfoto) Foto: Kenneth Jessen/Ritzau Scanpix
Kenneth Jessen/Ritzau Scanpix
Tennisspilleren Holger Rune spillede sig videre i juniorudgaven af French Open, men er ude i double.
Holger Rune er klar til tredje runde i juniorudgaven af French Open.
Tirsdag slog den 16-årige dansker Juan Bautista Torres fra Argentina i to sæt med cifrene 6-3, 7-5.
Rune, der er seedet som nummer syv i den franske turnering, skal i sin næste kamp møde franske Arthur Cazaux, der er useedet.
Danskeren kom godt fra land i tirsdagens kamp og brød Juan Bautista Torres' serv i kampens andet parti til stillingen 2-0.
Argentineren svarede tilbage kort efter ved at reducere til 2-3 i Runes udlæg.
Efter to partier, der blev vundet af den spiller, der servede, bragte Holger Rune sig afgørende foran, da han brød Bautista Torres' serv til 5-3. Så kunne danskeren i det efterfølgende parti skrive første sæt på kontoen på sin anden sætbold.
I andet sæt kom argentineren bedst i gang ved at bryde til 3-1. Holger Rune gjorde ham dog kunsten efter i det efterfølgende parti.
Med endnu et servebrud lidt efter til 6-5 tog danskeren for alvor teten, og sejren kom i hus i sikker stil, da Rune på sin første matchbold spillede sig videre.
Senere tirsdag var danskeren på banen igen i double sammen med japanske Shintaro Mochizuki.
Her blev det dog til et nederlag i anden runde til kinesiske Bu Yunchaokete og Zane Khan fra USA.
Holger Rune og makkeren tabte kampen 2-6, 6-2, 7-10, og dermed kan Holger Rune koncentrere sig fuldt ud om singleturneringen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned