Holger Rune må kigge langt efter ATP-turnering i Belgien
Holger Rune, der her ses i aktion i US Open, formåede ikke at spille sig videre til hovedturneringen i Antwerpen. Foto: Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Sarah Stier/Ritzau Scanpix
Det danske tennishåb måtte se sig slået i første kvalifikationskamp til ATP-turneringen i Antwerpen.
Tennistalentet Holger Rune bliver ikke en del af det fine selskab, når ATP-turneringen i Antwerpen går i gang i den kommende uge.
Den 18-årige dansker forsøgte at spille sig ind i hovedturneringen gennem kvalifikationen, men røg ud i første hug.
Runes endestation blev franskmanden Pierre-Hugues Herbert, der som nummer 100 på verdensranglisten er placeret 24 pladser højere end sin danske modstander.
Herbert vandt i to sæt på hardcourt-underlaget med cifrene 6-3, 6-4.
Efter at have tabt sin serv tidligt i første sæt, så Holger Rune ellers ud til at være kommet tilbage på sporet, da han brød tilbage til reducering 3-4.
Men derefter tabte han igen sit eget serveparti, hvorefter franskmanden kunne sikre sig sætsejren efter en halv times spil.
Også i andet sæt kom Rune tidligt i problemer ved at tabe sin serv. Og denne gang formåede han ikke at bryde tilbage.
Han missede tre breakbolde ved stillingen 2-4, og Herbert holdt skansen og kunne til sidst serve sejren hjem med 6-4.
Pierre-Hugues Herbert skal igennem endnu en kvalifikationskamp for at sikre sig adgang til hovedturneringen.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie