Holger Runes træner om skade: Bør komme sig hurtigt
Trods sine skadesproblemer og manglede resultater er Holger Rune avanceret på verdensranglisten. (Arkivfoto). Foto: Mark Blinch/Ritzau Scanpix
Holger Rune trak sig med rygsmerter i Cincinnati, men bør snart være på højkant igen, siger danskerens træner.
Holger Rune bør snart være på højkant igen, efter at han natten til torsdag dansk tid trak sig fra en kamp i Cincinnati med rygsmerter.
Det fastslår den 20-årige danskers træner, Patrick Mouratoglou.
- Rygskader kan være meget lammende. Man kan ikke bevæge sig ordentlig og har smerter, hver gang man slår til bolden. Jeg ved, hvordan det føles, for jeg led af dem i seks måneder i år.
- Jeg har ondt af Holger Rune, for han var meget opsat på at gøre det godt i Cincinnati. Det positive er, at i dette tilfælde bør han komme sig hurtigt. Lad os komme videre og blive klar til US Open, skriver Mouratoglou på Instagram.
Rune var bagud 4-6, 0-2, da han trak sig fra kampen mod amerikaneren Mackenzie McDonald i anden runde af ATP 1000-turneringen i Cincinnati.
Holger Rune har tabt sine seneste fire kampe siden sejren over bulgarske Grigor Dimitrov i Wimbledons ottendedelsfinaler i starten af juli.
Han var ikke desto mindre nummer fem på den seneste verdensrangliste, der udkom mandag, hvilket er hans bedste placering nogensinde.
Han kan mandag endda være kravlet op som nummer fire, da konkurrenterne omkring ham har endnu flere ranglistepoint at forsvare og heller ikke vinder deres kampe for tiden.
US Open starter 28. august.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned