Det er hollænderne ikke kun på grund af stjernespillere som Robin van Persie, Arjen Robben og Wesley Sneijder, men det viser historien også.
29 gange har de to nationer stået over for hinanden, og det har resulteret i 12 hollandske sejre mod danskernes syv. Målscoren er 58-40 i Hollands favør.
Det seneste møde fandt sted for to år siden ved VM-slutrunden i Sydafrika. Her gjaldt det ligesom dagens opgør også holdenes første gruppekamp i slutrunden.
Efter 0-0 ved pausen scorede Holland to gange i anden halvleg og sikrede sig den 2-0-sejr, der banede vejen til en stor turneringen for hollænderne, som nåede frem til VM-finalen og tabte til Spanien.
Et Daniel Agger-selvmål, som Simon Poulsen var skyld i, kort efter pausen samt en scoring til sidst fra Dirk Kuyt sørgede for den hollandske sejr.
Den seneste danske triumf over Holland fandt sted ved EM i 1992, hvor Danmark efter straffesparkskonkurrence i semifinalen sendte hollænderne, som dengang var forsvarende mestre, ud af turneringen.
For at finde den seneste danske sejr efter 90 minutters spil skal man helt tilbage til en EM-kvalifikationskamp i 1967, hvor danskerne i København sejrede med 3-2.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned