Holland-træner om gyldent kuld: Det tager tid at udvikle
Hollands landshold tæller profiler som Frenkie de Jong og Matthijs de Ligt (th.). Sidstnævnte blev i sommer solgt fra Ajax til Juventus. Foto: Rafael Marchante/Reuters
Rafael Marchante/Reuters
Ronald Koeman mener, at Holland hører hjemme ved EM i fodbold, men bølgen af unge talenter skal have tid.
Hollands fodboldlandshold missede EM-slutrunden i 2016 og VM to år senere til landets store skuffelse, men en ny bølge af store talenter indgyder håb.
Fredag aften venter en stor test, når Tyskland er vært for et opgør i EM-kvalifikationen mellem de to nationer i Hamburg.
Fælles for Holland og Tyskland er, at de seneste år har budt på et generationsskifte. Nye profiler er dukket op, mens rutinerede landsholdsspillere er gledet ud af holdene.
Derfor opstår succes ikke over natten, understreger Hollands landstræner, Ronald Koeman.
- Vi har investeret i at udvikle unge talenter, men det gælder også Tyskland. Joachim Löw (Tysklands landstræner, red.) har et virkelig godt hold. Det bliver meget spændende at se, siger Koeman i et interview på Det Tyske Fodboldforbunds hjemmeside.
- Jeg vil mene, at vi er på vej. Vi har nogle lovende talenter i Holland, men det tager tid for dem at vokse og udvikle sig.
På Hollands landshold finder man stortalenter som Matthijs de Ligt, Frenkie de Jong og Donny van de Beek, der alle var med til at føre Ajax til semifinalen i Champions League i den forgangne sæson.
Lægger man talentmassen sammen med mere rutinerede kræfter som Virgil van Dijk, Georginio Wijnaldum og Memphis Depay, må det betegnes som en lidt af en fiasko, hvis holdet ikke får adgang til EM-slutrunden.
- For mig, for spillerne, for fansene og hele landet er det helt klart: Vi vil til EM, for vi hører hjemme der. At Amsterdam derudover er en af de 12 værtsbyer, gør det kun større for os, siger Ronald Koeman.
- Siden jeg tiltrådte som træner, har det ultimative mål været at kvalificere os til turneringen, og det er det stadig.
Ligesom Amsterdam er København en af de 12 værtsbyer ved næste års EM-slutrunde. Det samme er den tyske by München.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned