Honduras beskylder Australien for spionage før VM-gyser
Jorge Luis Pinto sender onsdag sit landshold på banen i Sydney, hvor Australien venter i et opgør, der kan sende Honduras til næste års VM i Rusland. Foto: /ritzau/AP/Rick Rycroft
/ritzau/AP/Rick Rycroft
En drone i luften over centralamerikanernes træning får Honduras til at beskylde Australien for spionage.
Honduras og Australien skal onsdag kæmpe om en plads ved næste års VM i fodbold.
Returkampen i Sydney har dog fået en usædvanlig optakt, da gæsterne fra Honduras beskylder de australske værter for spionage.
På fodboldforbundets officielle Twitter-konto har Honduras lagt et videoklip ud. Det viser en drone, der flyver tæt på Honduras-spillernes træning på det olympiske stadion.
- Australien spionerede Honduras' officielle træning ved hjælp af en drone.
- Det var til ubehag for holdet og delegationen fra Honduras, skriver fodboldforbundet på Twitter.
Australiens Fodboldforbund (FFA) har ikke udtalt sig om sagen.
Fredag spillede de to hold 0-0 på Honduras' hjemmebane i Mellemamerika. Den samlede vinder af de to playoffkampe er sikret en plads ved næste års VM i Rusland.
Onsdagens opgør spilles klokken 10 om morgenen dansk tid.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned