Horsens-angriber er sikker på Vejle-overlevelse
AC Horsens?angriberen Kjartan Finnbogason kunne søndag juble over sit mål i sejren over Vejle. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Horsens-spids Kjartan Finnbogason er stensikker på, at hans tidligere klub Vejle ikke er nedrykningskandidat.
For under to måneder siden forlod den islandske angriber Kjartan Finnbogason Vejle, efter der i starten af sæsonen opstod uoverensstemmelser mellem ham og ledelsen i klubben.
I stedet drog den 34-årige angriber 30 kilometer mod nord, hvor han nu tørner ud for Horsens, som han også spillede for i perioden fra 2014 til 2018.
Horsens har indtil nu haft det svært i Superligaen med bare tre point før den forgangne runde. Efter sæsonens første sejr over netop Vejle lysner det dog en lille smule for de gule.
Det føler Finnbogason også, som kom på tavlen mod sin tidligere klub i søndagens 3-1-sejr. Han tror dog ikke, at hans tidligere klub bliver et af de hold, som Horsens skal jagte i kampen for overlevelse.
- Vi skal tænke på os selv først og fremmest. Vejle har nogle dygtige spillere og et godt hold, og jeg er ikke et sekund i tvivl om, at Vejle nok skal overleve.
- Det var forløsende med en sejr, og det var da lidt specielt mod Vejle. Vi skal dog have fokus på os selv, og så skal vi bare kigge opad.
- Nu er næste kamp mod FC København, og det bliver ikke sværere end det, siger den rutinerede angriber.
Mens Horsens brød den sejrsløse stime søndag, så var nederlaget for Vejle den fjerde kamp i træk uden sejr.
Efter en ellers god start blev oprykkerne fra Vejle nævnt som top-6-kandidat og helt ude af nedrykningskampen, men i Vejle-lejren er der dog stadig kun fokus på en ting. Det slår anfører Jacob Schoop fast.
- Vi har hele tiden kun haft fokus på, at vi skal overleve. Hvad andre har meldt ud, har vi undladt at kommentere.
- Vi har aldrig udnævnt os selv som top-6-kandidat. Vi tænker på at skrabe så mange point som muligt sammen og dermed undgå nedrykning, fastslår Schoop.
Ifølge Vejles 17-årige angrebstalent Wahid Faghir skal nederlaget til Horsens glemmes hurtigst muligt, så holdet igen kan vinde kampe.
- Vi skal lægge den kamp bag os, for vi har egentlig spillet en masse gode kampe, så den her skal vi glemme, siger Faghir, der scorede Vejles mål imod Horsens.
- Det kan mærkes, at vi ikke har vundet i et stykke tid. De kampe, vi har vundet, er vi kommet med en masse selvtillid, siger Faghir, der scorede Vejles mål imod Horsens.
Vejle er efter ti runder nummer syv i Superligaen med 14 point, men Horsens er under stregen på 11.-pladsen med seks point.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned