AC Horsens' Martin Spelmann tog journalisternes spørgsmål på forskud, da han trådte ud fra omklædningsrummet efter 0-0-kampen mod FC Nordsjælland.
- Det var en kedelig kamp, ik' ?
Det taktiske oplæg fra træner Johnny Mølby var ellers, at spillerne skulle stresse FCN og være aggressive i spillet, men det fik tilskuerne ikke at se.
- Vi gik naturligvis efter tre point, men det var så kedelig og dårlig en kamp, at vi må være tilfredse med det ene point. Vi må tage det og så glemme kampen, siger Martin Spelmann.
Han trøster sig dog med, at ingen af de lavest placerede hold vandt i weekenden, og derfor har Horsens fortsat nogenlunde afstand til nedrykningsstregen.
Træner Johnny Mølby er på baggrund af præstationen tilfreds med det ene point.
- Men jeg er ikke tilfreds med måden, det kom i hus på, siger han.
- Generelt var det en rigtig, rigtig dårlig kamp. Banen var svær, men det skal ikke være hele undskyldningen. Vi lavede et hav af tekniske fejl, og ingen af holdene fik gang i deres spil, siger Mølby.
/ritzau/
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie