Horsens-færing ser potentiale i Henriksen som landstræner
Bo Henriksen har stået i spidsen for AC Horsens siden 2014. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hallur Hansson føler sig overbevist om, at Bo Henriksen vil passe perfekt til landstrænerjobbet på Færøerne.
Den nuværende Horsens-træner, Bo Henriksen, ville være fremragende som landstræner for Færøernes fodboldlandshold, når sædet står ledigt efter nytår, mener Horsens-færing Hallur Hansson.
- Han er en fremragende træner, som jeg rigtig godt kan lide.
- Jeg føler mig overbevist om, at han kan gøre en kæmpe forskel for Færøernes landshold og færøsk fodbold, hvis han får jobbet, siger Hallur Hansson.
Mandag blev det nemlig offentliggjort, at danske Lars Olsen efter otte år på posten stopper som landstræner på Færøernes fodboldlandshold, når hans kontrakt udløber til nytår.
Derfor mangler Færøerne i det nye år en landstræner, og mediet portal.fo har allerede nævnt den nuværende Horsens-træner som en mulig afløser.
Hallur Hansson mener, at det er oplagt at pege på Bo Henriksen som træner for det færøske landshold, som Hansson i øvrigt er en fast bestanddel af.
- Han ville helt klart passe perfekt ind i jobbet, for han kommer med en masse energi og er rigtig dygtig til at motivere sine spillere.
- Jeg tror, at færingerne ville komme til at elske ham, hvis han får jobbet, siger han.
Selv er Bo Henriksen ikke meget for at snakke om det snart ledige landstrænersæde på Færøerne.
- Jeg har to år tilbage af min kontrakt i Horsens, hvor jeg er rigtig glad for at være, så jeg kan ikke kommentere på et eventuelt landstrænerjob på Færøerne, konstaterer Bo Henriksen.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned