Horsens får tre år mere som grandprixvært i speedway
Nicki Pedersen og de andre grandprixkørere skal også køre i Horsens næste år. Foto: /ritzau/Pabijan Jarek/arkiv
/ritzau/Pabijan Jarek/arkiv
Horsens bliver på programmet i VM-serien i speedway i 2018, 2019 og 2020.
Horsens kommer også næste år til at være vært for et grandprix i VM-serien i speedway.
Det blev offentliggjort fredag.
- Vi har haft et super samarbejde med Horsens, så vi er vældig tilfredse med, at det nu er en kendsgerning, at grandprixserien også kommer på besøg i Horsens i 2018, 2019 og 2020.
- Tilskueropbakningen har været rigtig god. Der har været kørt i Horsens tre gange, og to af gangene har der været helt udsolgt, men der var lidt billetter i overskud i år, siger grandprixseriens løbsdirektør, Torben Olsen, til JydskeVestkystens hjemmeside.
Grandprixet bliver det tredje i næste sæson, og det bliver kørt 30. juni.
Torben Olsen fortæller, at der på sigt godt kan komme mere end ét dansk grandprix på kalenderen, som det tidligere har været tilfældet.
Næste år har Sverige to grandprixer, mens Polen er vært for hele tre grandprixer i VM-serien.
Nicki Pedersen er den eneste dansker, der er med i grandprixserien næste år.
Den tredobbelte verdensmester har været skadet i store dele af sæsonen, men er blevet tildelt et wildcard.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned