Houston Rockets-stjerne sørger for sejr med 57 point
James Harden (rød trøje) lavede 57 point i sejren over Memphis Grizzlies. Foto: Troy Taormina/Ritzau Scanpix
Troy Taormina/Ritzau Scanpix
James Harden var ustyrlig i NBA, da han førte Houston Rockets til sejr over Memphis Grizzlies.
Basketballstjernen James Harden scorede mere end halvdelen af pointene, da Houston Rockets natten til tirsdag slog Memphis Grizzlies med 112-94 i den amerikanske basketliga NBA.
Den 29-årige Houston-profil lavede hele 57 point i kampen, hvilket er sæsonrekord for Harden.
Midtvejs i kampen skrev han sig også ind i historiebøgerne hos det texanske NBA-hold, da han allerede på det tidspunkt havde lavet de første 36 af sine mange point. Det har ingen anden spiller nogensinde præsteret for Houston Rockets.
Med sine præcise skud er James Harden vant til at lave mange point i NBA.
Med nattens præstation er han oppe på 17 kampe i træk med minimum 30 point. Det er den bedste pointserie i NBA siden 1964, hvor Wilt Chamberlain nåede op på 20 kampe med 30 point eller mere.
I januar 2018 satte Harden sin personlige pointrekord i NBA med 60 point i en sejr over Orlando Magic.
Rekorden for flest point i en NBA-kamp tilhører Wilt Chamberlain, der i 1962 lavede 100 point for det daværende Philadelphia Warriors i en sejr på 169-147 over New York Knicks.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie