Danmarks modstander i den kommende EM-kvalifikation, Norge, kan vise sig at blive en ganske svær modstander i bestræbelserne på at komme med til EM i 2012.
Med to scoringer fra Erik Huseklepp vandt landstræner Egil "Drillo" Olsens mandskab onsdag aften med 2-1 over Frankrig.
Efter en skuffende VM-slutrunde havde Frankrigs nye landstræner, Laurent Blanc, valgt at rejse til Oslo uden en eneste spiller fra den udskældte trup, der skuffede i Sydafrika.
Efter pausen fik Blancs nye kuld en opmuntring, da Hatem Ben Arfa bragte franskmændene foran med 1-0 på et langskud.
Også Cypern fra Danmarks kvalifikationsgruppe vandt onsdagens venskabskamp mod Andorra. Det blev dog blot til en spinkel 1-0-sejr.
Island, som 7. september er Danmarks første modstander i kvalifikationen, spillede 1-1 mod Liechtenstein. Portugal, som også er en af de danske EM-forhindringer, var ikke i kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned