Ibrahimovic sidder igen ude for United mod CSKA Moskva
Zlatan Ibrahimovic er igen udeladt af Manchester Uniteds trup. Foto: /ritzau/AP/Matt Dunham/arkiv
/ritzau/AP/Matt Dunham/arkiv
Den svenske angriber er ikke skadet, men skal træne hårdt, så han er ikke med i Manchester Uniteds trup.
For anden kamp i træk er Zlatan Ibrahimovic ikke med i Manchester Uniteds trup, når fodboldklubben tirsdag aften tager imod CSKA Moskva i den sidste gruppekamp i Champions League.
Den svenske angriber er dog ikke skadet, fortæller United-manager José Mourinho, han bliver blot sparet efter sin lange skadesperiode.
- Zlatan skal nogle gange arbejde meget hårdt i området omkring de muskler, der støtter det knæ, som han har haft problemer med.
- Og når den periode med hårdt arbejde kommer, så kommer trætheden også, siger José Mourinho.
Portugiseren havde heller ikke Zlatan Ibrahimovic med i sin trup, da Manchester United lørdag vandt 3-1 ude over Arsenal i Premier League.
José Mourinho forventer, at Zlatan Ibrahimovic igen kan træne normalt efter tirsdagens kamp.
Den 36-årige stjerneangriber blev i april knæskadet i en Europa League-kamp mod Anderlecht.
Først i november fik Zlatan Ibrahimovic comeback for Manchester United.
Uanset fraværet af svenskeren kan den engelske storklub næsten ikke undgå at komme videre fra Champions League-gruppespillet.
Manchester United har 12 point efter fem kampe i gruppe A, men både schweiziske FC Basel og tirsdagens modstander, CSKA Moskva, kan med ni point i den yderste teori overhale englænderne.
Manchester United kan dog tillade sig at tabe med seks mål hjemme til russerne og stadig være sikre på at komme videre.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned