Imponeret tennischef: French Open er Tausons højdepunkt
Clara Tauson er klar til hovedturneringen i French Open. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Clara Tauson vandt også sin tredje kvalifikationskamp og er nu klar til hovedturneringen i French Open.
Den 17-årige danske tennisspiller Clara Tauson er klar til karrierens første grand slam-turnering på seniorplan, efter at hun fredag også vandt sin tredje kamp i kvalifikationsturneringen til French Open.
Det skete med en sejr på 7-6, 6-4 over serberen Ivana Jorovic, der rangerer som nummer 200 på verdensranglisten.
Sportschef i Dansk Tennis Forbund, Jens Anker Andersen, glæder sig over Tauson, der er nummer 187 i verden.
- Det her er et foreløbigt højdepunkt for Clara i en rigtig god start på hendes professionelle karriere. Jeg mener, at Clara allerede har niveauet til at blive fast inventar ved hovedturneringerne i grand slams, siger Jens Anker Andersen i en pressemeddelelse fra forbundet.
Tauson afværgede i fredagens kamp seks sætbolde, inden hun satte sig på kampen.
- Clara har spillet tre rigtig gode kampe i kvalifikationen. Jeg har især været imponeret af hendes mod og kvalitet i afgørende momenter, som da hun reddede sætbolde i både første og tredje kamp.
- Hun har nogle offensive våben, der gør hende farlig for enhver modstander, siger Jens Anker Andersen.
Tausons modstander i hovedturneringen, der begynder søndag, er endnu ikke fundet.
Også Frederik Løchte Nielsen er med i Paris, nemlig i herredouble.
Seneste artikler
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie