Indskifter matchvinder

Nicolai Jessen (th) brugte hovedet fornuftigt mod Roskilde. Foto: Ingrid Riis

Nykøbing FC vinder 1-0 på udebane over Roskilde.

Offentliggjort Sidst opdateret

Nicolai Jessen scorede kampens enlige mål, da Nykøbing FC skærtorsdag ude slog Roskilde 1-0 i 1. division.

Nicolai Jessen begyndte opgøret på bænken, men kom på banen i anden halvleg. 11 minutter før tid headede han et indlæg fra Joachim Wagner i nettet.

Roskilde var generelt langt farligere, men sjællænderne manglede den sidste skarphed foran keeper Sebastian Olsens mål.

Sejren var Nykøbing FC's første i foråret.