Infantino vil lukke munden på racister efter Lazio-sange
Lecces Samuel Umtiti (th.) - her mod Atalanta - var offer for racisme i onsdagens kamp mod Lazio. (Arkivfoto). Foto: Ciro De Luca/Reuters
Fifa-præsident reagerer på Instagram, efter at Lazio-fans sang racistiske sange mod Lecce-spillere.
Racisme blev igen et tema i italiensk fodbold, da Serie A onsdag åbnede forårssæsonen med et fuldt program.
Opgøret mellem Lecce og Lazio måtte ifølge La Gazzetta dello Sport afbrydes i flere minutter, da Lazio-fans sang racistiske sange mod Lecce-spillerne Samuel Umtiti og Lameck Banda.
Som modsvar forsøgte Lecces hjemmebanefans at overdøve sangene ved at råbe Umtitis navn.
Trods det flotte comeback, hvor Lecce vendte 0-1 til sejr på 2-1, forlod Umtiti banen i tårer.
Det fik præsidenten for Det Internationale Fodboldforbund (Fifa), Gianni Infantino, til tasterne på Instagram.
- Solidaritet med Samuel Umtiti og Lameck Banda. Lad os råbe det højt og tydeligt: Nej til racisme.
- Må det store flertal af fans, som er gode mennesker, stå frem og lukke munden på racisterne en gang for alle, opfordrer Infantino på det sociale medie.
Ifølge Lecce-præsident Saverio Sticchi Damiani var det Umtiti, der bad dommeren om at få kampen genoptaget efter afbrydelsen, skriver Reuters.
Det er langt fra første gang, at Umtiti må lægge ører til racistiske fornærmelser.
- Kun fodbold, sjov og glæde. Resten tæller ikke, skriver Umtiti på Instagram efter onsdagens kamp.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned