Fransesco Totti er kommet i gevaldige problemer, efter at Roma-anføreren blev udvist i onsdagens italienske pokalfinale mod Inter for en brutal nedslagtning af Inter-angriberen Mario Balotelli.
Totti har sagt, at Balotelli provokerede ham gentagne gange, men nu beskylder den mørhudede Balotelli Romas største stjerne for racisme. Til den italienske sportsavis Gazzetta dello Sport siger Balotelli, at Totti kaldte ham en "lorte-neger".
19-årige Balotelli er kendt som noget af et problembarn i Italien. Han er tit forfulgt af modstandernes tilhængere, og han har tidligere oplevet racismeproblemer på fremmed græs.
Desuden er Balotelli heller ikke altid populær blandt Inters fans, som er trætte af angriberens til tider dovne attitude på banen. Men i denne sag ser det mest sort ud for Totti.
Han står til en bøde af Roma og til en længere karantæne, når det italienske fodboldforbund har behandlet sagen. Infighten med Balotelli ser i hvert fald ud til at koste Totti de sidste chancer i forhold til at gøre comeback for Italien ved sommerens VM.
Totti var med til at vinde VM-guld i 2006, hvorefter han stoppede på landsholdet, men han har længe luftet tanken om et comeback til VM-slutrunden i Sydafrika.
Roma-anføreren siger, at Balotelli har talt nedsættende om ham, klubben Roma og den italienske hovedstad i det hele taget.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned