Inter-fans sender abelyde efter Tottenham-helt
Selv om den engelske klub Tottenham med nød og næppe slap videre til kvartfinalen i Europa League, var der ikke kun jubel og glæde i London-klubbens lejr efter kampen mod Inter i Milano torsdag aften.
Manager André Villas-Boas kræver, at det europæiske fodboldforbund (Uefa) kommer på banen, efter at angriberen Emmanuel Adebayor var udsat for racistiske tilråb fra tribunerne i form af abelyde.
- Råbene var meget, meget lette at høre. Det er vanskeligt for Inter, og vi har set det før. Det ødelægger ikke spillet, men det er noget, der skal undgås, siger André Villas-Boas ifølge nyhedsbureauet AFP.
Tottenham tabte kampen 1-4, men Adebayor scorede det enlige engelske mål, der viste sig at blive afgørende for Tottenham, der vandt den første kamp med 3-0.
Det er ikke mere end tre uger siden, Inter fik en bøde og en advarsel, efter at dele af klubbens fanskare kom med racistiske tilråb mod Milan-angriberen Mario Balotelli.
Ved den lejlighed var Inter-præsident Massimo Moratti hurtig til at fordømme publikums opførsel.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned