Inter fortsætter CL-kursen med sejr over bundhold
Inter hentede en pligtsejr over bundholdet Chievo i Serie A. Dermed ligger Inter lunt i forhold til top-4.
Italienske Inter fortsatte mandag aften jagten på en plads i Champions League i næste sæson, da Inter hjemme slog Chievo 2-0.
Dermed nåede Inter op på 66 point på tredjepladsen i Serie A, hvor de fire øverste pladser giver adgang til Champions League.
Atalanta følger lige efter med 65 point på fjerdepladsen, mens AC Milan og AS Roma på de næste pladser har 62 point med to spillerunder tilbage i ligaen.
Chievo er allerede rykket ud af Serie A og ligger i bunden med 15 point, men gæsterne formåede at holde Inter på pinebænken til seks minutter før pausen.
Da sørgede Matteo Politano for at sparke bolden i mål og Inter foran 1-0.
Fire minutter før tid var det så Ivan Perisic, der stod for målet til 2-0.
Juventus er allerede italiensk mester, og Napoli er sikker på andenpladsen.
I næste runde skal Inter en tur til netop Napoli, inden det i sidste spillerunde gælder mødet med Empoli på hjemmebane.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned