International dommer scorer dansk pris som første kvinde
Nanna Løf Mørch Andersen (til højre) har fået sit gennembrud som dommer i løbet af det seneste år. (Arkivfoto). Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Nanna Løf Mørch Andersen, der både dømmer kampe nationalt og internationalt, er kåret som Årets Dommer i 2024.
Prisen som Årets Dommer i dansk fodbold har historisk set været et anliggende for mændene, men det er der nu lavet om på.
Dansk Boldspil-Union (DBU) skriver torsdag på sin hjemmeside, at 27-årige Nanna Løf Mørch Andersen har modtaget prisen som den første kvinde.
I 2024 udmærkede hun sig med sine præstationer inden for landets grænser, men hun har også dømt en Champions League-kamp for kvinder og haft ti kampe som fjerdedommer.
I sommer dømte hun desuden en kamp i kvalifikationen til dette års EM-slutrunde for kvinder, mens det også er blevet til kampe i mændenes 1. division.
- Det er en kæmpe ære at blive kåret som Årets Dommer 2024. Det gør det endnu mere specielt, fordi det er mine kolleger, der har stemt på mig. De ved om nogen, hvor meget hårdt arbejde og dedikation der ligger bag.
- Jeg ser frem til at fortsætte min udvikling i de kommende år og de oplevelser det vil føre med sig, siger aarhusianeren.
Nanna Andersen blev i januar rykket op i den næstøverste dommerkategori hos Det Europæiske Fodboldforbund (Uefa), hvor hun nu ligger i kategori 1.
Hæderen som Årets Dommer gik sidste år til superligadommeren Morten Krogh.
En jury bestående af superligadommere, kvindeligadommere og dommerudvalget udpeger vinderen.
/ritzau/
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned