International spillerforening: Landsholdet har vores støtte
Landsholdsspillerne Henrik Dalsgaard (tv) og Jonas Knudsen var i starten af ugen samlet med resten af landsholdstruppen på Hotel Scandic Sydhavnen i København. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Martin Sylvest/Ritzau Scanpix
Den Internationale Spillerforening (Fifpro) bakker op om de danske landsholdsspillere i konflikt.
Den Internationale Spillerforening (Fifpro) udtaler sig nu om konflikten mellem Dansk Boldspil-Union (DBU) og Spillerforeningen.
Tirsdag sagde Fifpro ellers, at man ikke ønskede at blande sig i konflikten, da man anså den som et lokalt problem og derfor ikke ville kommentere den.
Men onsdag tager Fifpro altså bladet fra munden.
- Fifpro vil gerne udtrykke sin komplette solidaritet med de danske landsholdsspillere, der ønsker at forhandle retfærdige og proportionelle forhold på plads med DBU.
- De danske spillere har opført sig ansvarsfuldt i disse forhandlinger, og Fifpro mener, at deres tilbud om at forlænge den tidligere aftale midlertidigt er i den bedste interesse for alle med en andel i dansk fodbold, skriver foreningen på sin hjemmeside.
De danske landsholdsspillere har Fifpros fulde opbakning, siger generalsekretær Theo van Seggelen.
- Vi støtter deres tilbud om et midlertidigt kompromis som den bedste vej frem, siger han på Fifpros hjemmeside.
Et dansk vikarlandshold møder onsdag aften Slovakiet i en venskabskamp. Kampen fløjtes i gang 20.45.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned